Om Ludvig Berlin og Marie Poulsen

Ludvig Berlins familiebaggrund
Ludvig Carsten Berlin blev født den 24. november 1873 som søn af Ludvig Theodor Oscar Berlin (født 1833) og Emilie Augusta Carstensen, der var datter af brygger Carstensen. Forældrenes bryllup fandt sted i København 1872. Ludvig Theodor Oscar Berlin gjorde karriere i toldvæsenet og endte som toldforvalter i Trelleborg (andre kilder siger tolddirektør i Malmø). I slægtshistorien anføres kort, at der i dette ægteskab ”….föddes två barn, Ludvig, som bosatte sig i Köpenhamn och dog ogift …” Det vides også, at han oprindelig uddannedes med handel for øje i Hamburg, men at hans formueadministration hurtigt krævede al hans tid.

Jødiske rødder
Familien kan føres tilbage til en vis Abraham David Brode, som blev født 1742 i en jødisk familie i Frankfurt an der Oder. Han kom til Sverige i 1770 og blev døbt i 1771 i Malmø, hvorefter han fik navnet Johan Christian Berlin.

Museum i Ystad
Yderligere oplysninger om grosserer Ludvig Berlin findes ikke i familien Berlins slægtshistorie. Slægten Berlin har fået et fysisk eftermæle i form af Ludvig Berlins Faster, Charlotte Berlins lille museum i Dammgatan i Ystad.

Samliv med Marie Poulsen
Viden om Ludvig Berlin skal derfor søges i danske kilder. De sporadiske oplysninger om ”Grossereren” findes først og fremmest gennem overleveringerne fra Marie Poulsens efterkommere i København. De to blev aldrig gift, men levede tilsyneladende i et harmonisk samliv med det nødvendige spillerum for et fyrigt temperament, som de begge var i besiddelse af.

De fik et barn sammen, som til deres store sorg døde kort efter fødslen. Grossereren viste stor omsorg for et barn, som Marie Poulsen i sin tidlige ungdom til stor skam for familien havde fået uden for ægteskab. Det var hans penge, der finansierede køb af en forretning til den pågældende.

Han huskes som en rar mand, som sad i sin gyngestol i parrets lejlighed i Tordenskjoldsgade. En niece til Marie Poulsen husker, at han altid var leveringsdygtig i chokolade, når man kom på besøg. Parret rejste meget for at grossereren kunne passe sine forretninger på de europæiske børser. Om vinteren opholdt de sig det meste af tiden på Rivieraen.

Børsspekulant
I et portræt i Politiken 1920 fremhæves det totale ukendskab til hans privatliv. Man skriver, at han går ned fra børsrampen og ”forsvinder som en ræv i sin hule”. Ingen ser ham, førend han kl. 15.00 næste dag atter dukker frem spillevende, optagen og ivrig. Baggrunden for det lidt tvivlsomme portræt i Politiken var, at svenskeren, som han blev kaldt, ikke mente, at han var skattepligtig i Danmark.

Skattevæsenet var af en anden mening, og svenskeren måtte betale 300.000 kr. i skat (en svimlende sum i 1920). Politiken anfører, at han ved denne sag avancerede fra at være svenskeren til at blive rentier, men at dette var en dyr betaling, når man tænker på, at man i gamle dage kunne få en etatsrådstitel for en tredjedel.

Det positive i dette ellers lidet flatterende portræt af ”Lulle”, som han blev kaldt privat, var, at han ikke spekulerede for at ”holde sig smukke koner eller dyre piger, kort sagt for at give partiet”. Svenskeren spekulerede for spillets og spændingens skyld. Og det var ikke begærlighed, der drev ham. Og så siger man, at han i virkeligheden tilhørte en type børsspekulant, som kendes bedre på de store verdensbørser end på den hjemlige rampe.

Ludvig Berlin dør 1935
Ludvig Berlin afgik ved døden den 1. august 1935 på Skodsborg Badesanatorium, og Berlingske Tidende bragte en udførlig og mere nuanceret nekrolog den 2. august 1935 under overskriften ”En af Børsens store Skikkelser død”.

Børsens mystiske mand
Det fortælles, at han før 1. Verdenskrig var Børsens mystiske mand. Når han købte en post aktier på 50.000,- eller 100.000,- kr., følte Børsens almindelige publikum kæmpespekulationens store sus i salen. Dengang var 8.000,- kr. en stor aktiepost for en enkeltmand at købe eller sælge.

Rigdom og spekulationer
Der gik historier og frasagn om hans rigdom og spekulationer. Særlig i Balkankrigenes tid fra 1912-13 og deromkring havde han sin glansperiode. Ved ét tilfælde, fortælles det, at han kastede sig ud i så omfattende spekulationer, at hele tre vekselererfirmaer måtte slå sig sammen for at udføre hans ordre. Da mordet fandt sted i Sarajevo medførte det chokvirkninger på verdens børser, og svenskeren skulle have erklæret, at han, såfremt han havde været i Paris den dag, så havde han tjent så mange penge, at han aldrig ville have behøvet at arbejde mere, idet han med ”arbejde” mente at spekulere. Men som det anføres, så havde han aldrig kunne undlade at gøre dette.

Spekulation var hans lidenskab
Spekulationen var hans store lidenskab. 1. Verdenskrig medførte, at Københavns Børs blev befolket med mange spekulanter, men vurderingen i nekrologen er, at svenskeren havde mere forstand på aktier og kurser end nogen af de andre, der fulgte i hans spor. Efter krigsafslutningen henlagde han sine spekulationer til London, Paris og Berlin.

Ludvig Berlin efterlod en formue til Marie Poulsen
Han var kendt for en helt ualmindelig begavelse og et omfattende personkendskab over hele Europa. Han var også kendt for at gå ualmindelig dårlig klædt. Tid og penge brugte han ikke på tøj. Det berettes, at han var kommet til at købe en for lille hat, men at han aldrig kunne bekvemme sig til at købe en ny.
Der var mange gisninger om hans formues størrelse. Berlingske Tidende gætter på en 1 eller en halv million, men han efterlod sig en langt større formue på op til 4 1/2 million eller mere. Og Marie Poulsen var enearving.

Marie Poulsens barndom og ungdom i Holstebro
Marie Dorthea Petrea Poulsen blev født den 8. april 1880 i Sdr. Kongerslev, Hellum Herred, Aalborg amt. Hun var datter af gartner Jens Peter Poulsen og hustru Jensine Petrea Jensen. Marie var den ældste af tre døtre. Faderen blev senere bestyrer af tvangsarbejdsanstalten i Holstebro. Det fortælles i familien, at Marie i modsætning til sine to søstre ikke havde problemer med at tale med de indsatte, og i det hele taget ikke følte sig begrænset til at være forvarerens datter. Bagsiden af medaljen er naturligvis, at en charmerende og usnobbet kvinde lettere kom galt af sted, og det skete netop i Maries tilfælde.

Husbestyrerinde hos Ludvig Berlin
Hun kom i lære i køkkenet på Hotel Schaumburg i Holstebro. Senere blev hun husbestyrerinde – senest fra begyndelse af 1900-tallet hos Ludvig Berlin.

Generøs rig kvinde
Med et slag blev hun som nævnt uhørt velhavende, og det er klart, at hendes charmerende væsen og hendes formue virkede som en magnet på mange, herunder også ”falske” grever og baroner. Det fortælles, at hun for at hæve renter og udbytter i Tyskland ofte inviterede 20-30 personer med i sit følge, og alt var på første klasse. Alligevel kom hun hjem med overskud. 2 Verdenskrig ændrede dette, idet hendes ”tyske” formue gik tabt.

Hun var nok den eneste i København, der gav drikkepenge til sporvognskonduktørerne og biografkontrollørerne. Når hun kom ind på Wivex stillede tjenerne sig på rad og række og alle modtog en 2-krone.

Marie Poulsen dør 1964
Marie Poulsen afgik ved døden den 14. oktober 1964. Hendes hovedarving – til en nu reduceret formue – var den ovennævnte søn, som var født uden for ægteskab.