Hvilke formål støtter Fonden

Ifølge fundatsen er Fondens formål er at yde hjælp til syge, synshandicappede og ældre personer.

Der kan også ydes støtte til den del af Diakonissestiftelsens omsorgs- og hjælpearbejde, der har til formål at yde hjælp til de nævnte persongrupper.

Der er ingen tvivl om, at netop denne bestemmelse i fundatsen er blevet til efter inspiration af Marie Poulsen selv. Hun kendte til ”livets skyggesider”, inden hun med et slag blev meget velhavende, og disse glemte hun aldrig.

Det præciseres i fundatsen, at hjælp ”til enkeltpersoner må kun ydes til trængende personer og kun i tilfælde, hvis det ikke er muligt at opnå hjælp fra det offentlige, eller hvor hjælpen fra det offentlige ikke er tilstrækkelig. Der kan ikke ydes hjælp i sådanne tilfælde, hvor ydelsen vil medføre nedsættelse eller bortfald i hjælpen fra det offentlige.”

I Fondens bestyrelse er vi placeret i det dilemma, at vi på den ene side ønsker at modtage et passende antal kvalificerede ansøgninger, medens vi på den anden side af indlysende grunde ikke kan indkalde ansøgninger gennem annoncering. Midlerne er beskedne, og vi frygter – utvivlsomt med rette – at en annoncering vil afstedkomme et for stort antal ansøgninger med betydelige administrative omkostninger til følge. Omvendt er det utilfredstillende, at de eneste, der kommer i betragtning, er ansøgere, der mere eller mindre tilfældigt er gjort opmærksomme på Fondens eksistens. Det sidste medfører også, at det ofte er de samme personer, der ansøger Fonden hver gang.

Bestyrelsen har derfor valgt at samarbejde med en lang række foreninger/organisationer med henblik på at fremme individuelle ansøgninger. Den pågældende forening/organisation opfordrer medlemmer, som opfylder kriterierne for at kunne modtage støtte, til at søge Fonden. Man kan sige, at ansøgerne visiteres gennem den pågældende forening/organisation. Bestyrelsen har bl.a. etableret et sådant samarbejde med Foreningen af Danske Døvblinde, Lungeforeningen, Dansk Blindesamfund, Nyreforeningen, Red Barnet, Gigtforeningen og mindre handicapforeninger.

Bestyrelsen har udarbejdet en ansøgningblanket, som skal anvendes ved ansøgningerne, og det kræves i den forbindelse, at de økonmiske og de lægelige forhold (når det drejer sig om sygdom) dokumenteres.

Størrelserne af legaterne til enkeltpersoner vil normalt ikke overstige 10.000,- kr., således at beløbet ikke er skattepligtigt for legatmodtageren.

I praksis ydes støtte til enkeltpersoner, der bor i Danmark, men bestyrelsen har dog også ydet støtte til personer, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, ligesom egnede ansøgninger fra Grønland og Færøerne vil komme i betragtning.

For at modtage støtte fra Fonden skal følgende betingelser efter bestyrelsens praksis være opfyldt:

1. Ansøgeren skal være syg, synshandikappet eller ældre

Legatmodtagere kan være ansøgere, som lider af en sygdom af alvorlig karakter, som er længerevarende. Det kan f.eks. være personer med kræftlidelser eller andre lidelser med alvorlig diagnose. Bestyrelsen har også set med sympati på ansøgninger fra sygdomsplagede enlige mødre på overførelsesindkomst, som fx har et bydende behov for at kunne tage børnene med på en beskeden ferie. Ældre personer med folkepension kan ikke komme i betragtning, men dette gælder ikke, hvis den pågældende folkepensionist plages af sygdom og dårligdomme.
Ældre personer defineres som personer, som har nået den almindelige tilbagetrækningsalder.

Synshandicappede defineres som personer, der opfylder Dansk Blindesamfunds kriterier for optagelse.

2. Ansøgeren skal være økonomisk trængende

Det følger af fundatsen, at der kun kan ydes hjælp til trængende. Trængende defineres som udgangspunkt som personer med et varigt offentligt forsørgelsesgrundlag, fx førtidspension. Trængende kan også være personer med særlig lav lønindtægt svarende til dagpengesats. Dette gælder i særlig grad, hvis den lave lønindtægt er kombineret med store forsørgerbyrder.

3. Ansøgeren skal angive et specifikt formål med ansøgningen

Der ydes som udgangspunkt ikke almindelig økonomisk hjælp, og der skal i en ansøgning være redegjort for behovet for støtte til et særligt formål. Bestyrelsen har dog besluttet, at man vil se velvilligt på ansøgninger om almindelig økonomisk hjælp, når det drejer sig om folkepensionister, der er hårdt ramt af sygdom.

Diakonissestiftelsen er udtrykkeligt nævnt i fundatsen, og bestyrelsen har derfor indledt et særligt samarbejde med denne institution. Fonden financierer en plads på Hospicet samt legater til ophold på Vedbygård Rekonvalescenthjem.

_______________________________

Bestyrelsen kan endvidere anvende en del af Fondens indtægter til støtte til “Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og Foreningen til Værn for værgeløse Dyr.”

Også denne bestemmelse udtrykker en vigtig dimension i Marie Poulsens personlighed. Hun blev berømt ved at tilkalde brandvæsenet, da hendes kat ”Muddi” havde forvildet sig op i et ved indgangsdøren meget smukt elmetræ, og ikke kunne komme ned. Ved brandvæsenets hjælp blev katten bragt i sikkerhed, og umiddelbart efter blev det formastelige træ fældet.

Behovet for at formidle økonomiske midler på dette område er utvivlsomt stort, men det kan være vanskeligt at kanalisere midlerne derhen, hvor man opnår den bedste effekt. I en årrække har bestyrelsen støttet forsøgsdyrene, men vi vil nu gennem et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse koncentrere indsatsen omkring vores husdyr.

————————————————-

Bestyrelsen er endelig berettiget til at anvende en del af Fondens indtægter til støtte for “unge menneskers ophold på ”4. maj Kollegiet” i Åbenrå”.

Man kan vel fastslå, at denne bestemmelse er en ”gøgeunge” i formålsbestemmelsen. Marie Poulsen havde ingen tilknytning til dette kollegium. Jes Peter Caspersen, der senere blev formand for Kollegiet, oplyser p. 298 i sin bog ”Sådan var det – Erindringsbilleder”: ”……men til nedbringelse af huslejen har vi gennem en årrække modtaget et betydeligt beløb fra en fond, der administreres af landsretssagfører Erik Rasmussen, der er gift med amtmand Refslund Thomsens datter Gudrun Refslund Thomsen. Hun har fortalt mig, at det er hendes mor, Ingeborg Thomsen, der har foreslået fonden på denne måde at støtte de unge mennesker på 4. maj kollegiet.”

Den fond, der henvises til, er utvivlsomt ”Grosserer Ludvig Berlins og frk. Marie Poulsens Fond”, og vi kommer næppe nærmere på en forklaring af denne bestemmelse i fundatsen.

Skiftende bestyrelser har dog også set med sympati på dette formål, når blot det sikres, at midlerne ikke indgår som et driftstilskud.

—————————————————–

”Ludvig Berlins og Marie Poulsens Mindelegat” blev fusioneret med Fonden i 2000. Ifølge den nye fundats skal bestyrelsen som en konsekvens heraf anvende 4 % af fondens årlige nettoafkast til støtte af studerende ved Københavns og Århus Universiteter, Efter bestyrelsens faste praksis deles beløbet mellem de to universiteter. F.s.v. angår beløbet til Århus Universitet, overlades fordelingen til universitetet selv, hvilket fundatsen hjemler. Det samme har man i en del år ikke gjort i København på grund af en særlig bestemmelse i fundatsen, der giver fortrinsret til Marie Poulsens slægtninge, hvoraf flere i perioden har studeret netop på Københavns Universitet.